Gymnastikkurser
Artikler

Hvem står bag gymnastikkurser.dk

Min passion er gymnastik og gymnastikken hvor vi udvikler og dygtiggøre gymnasterne. Dygtige gymnaster kommer med dygtige trænere.

Derfor har jeg lavet firmaet Gymnastikkurser.dk, hvor jeg ønsker gennem inspiration og kurser, at være med til at uddanne gymnastiktrænere.


Jeg hedder Claus Højen er 44 år og har dyrket gymnastik gennem mange år. Jeg har gennem mine mange år, som gymnast været aktiv på mange forskellige hold,  repræsentationshold, eliteholdet fra gymnastikhøjskolen ved Viborg og på 1. divisions konkurrencehold.

Jeg har været instruktør lige siden jeg, som 13årig var på hjælpeinstruktørkursus. Jeg har har været involveret i trænergerningen på næsten alle slags hold fra forældre/barn-, til  repræsentations- og 1. divisionshold.


Jeg er uddannet gymnatikinstruktør fra Viborg Idrætshøjskole, som ergoterapeut fra Sundheds CVU nord (UCN / Professionshøjskolen Nordjylland). Gennem en lang årrække har jeg arbejdet som konsulent for DGI-Nordjylland, jeg har været medejer af redskabsfirmaet gymnashop og nu er jeg ansat på Sportsefterskolen Aabybro hvor jeg blandt andet er ansvarrlig for springlinjen.


Jeg er gift med Anne, som også har brugt meget af sin tid på gymnastikken. Sammen har vi tre børn, Amalie, Astrid og Christoffer.

Alle tre går selvfølgelig til gymnastik 😊