Gymnastikkurser
Gymnastikkurser

GYMNASTIK ER VORES PASSION

VORES MOTIVATION ER

GLADE, SMILENDE OG DYGTIGE GYMNASTER!

Vores kruser laver vi sammen med jer, hjemme i jeres lokaler!

Vi benytter jeres udstyr og jeres faciliteter- så alt inspirationen er direkte overførbar til jeres egen træning.

 
 
 
 
 
 
 
 

Book et kursus til sæson 2023-24

Udfyld skemaet nedenfor og jeg vil kontakte dig hurtigst muligt.

Springopbygning og modtagning

Kurset henvender sig til instruktører og hjælpeinstruktører, som ønsker inspiration til opbygning af spring - herunder springopstillinger og modtagning.

Med udgangspunkt i foreningens faciliteter og redskaber laver vi et kursus hvor vi fokuserer på sammenhængen mellem foreningens hold.

Vi skal bla. lege med gymnastiske grundfærdigheder, som Pind-Kugle-Kryds, og I vil få inspiration til springopstillinger til forskellige aldersgrupper og niveauer. Som deltager på kurset vil man lære hvordan instruktøren gennem hensigtsmæssige springopstillinger kan støttes til at give den bedste modtagning.


Aldersgruppen kurset fokusere på og niveauet aftales med foreningen.

Indhold

- Introduktion til træningskonceptet med pind-kugle-kryds.

- Springforberedelse i opvarmningen

- Modtagning - teori og praksis

- Opbygning af sikre spring vha. springopstillinger og modtagning

- Håndstand

- Salto (forlæns og baglæns)

- Mølle, Møllevending og araberspring

- Hovedspring, overslag og kraftspring

- Flikflak

- Springkombinationer

Praktisk info
Varighed: 3 timer
Sted: Hjemme i jeres faciliteter

Pris

5.500 kr.

Foreningskursus på hjemmebane

Med udgangspunkt i foreningens faciliteter og redskaber laver vi et kursus hvor vi fokuserer på sammenhængen mellem foreningens hold.
Vi skal bla. lege med gymnastiske grundfærdigheder, som Pind-Kugle-Kryds, og I vil få inspiration til springopstillinger til forskellige aldersgrupper og niveauer.
Som deltager på kurset vil man lære hvordan instruktøren gennem hensigtsmæssige springopstillinger kan støttes til at give den bedste modtagning.
Vi vil arbejde med musikforståelse og valg af musik til børn på forskellige alderstrin, og I vil få undervisning i opbygning af rytmiske sekvenser.
I vil få inspiration til gode lege, der understøtter gymnastiktræningen, og således bliver LEG et gennemgående element i kurset.
Alle aktiviteter i kurset vil være med udgangspunkt i gymnasten helt fra forældre/barn til de mindste juniorgymnaster.

Indhold
- Introduktion til træningskonceptet med pind-kugle-kryds.
- Opstartsaktiviteter.
- Gode gymnastiklege.
- Rytme sekvenser og opbygning af disse.
- Opstillinger og opbygning af grundspring.
- Afslutningsaktiviteter.

Praktisk info
Varighed: 3 timer
Sted: Hjemme i jeres faciliteter

Pris

5.500 kr.

Kommunerne skal og kan støtte gymnastikforeningerne på flere måder via folkeoplysningsloven.

Læs om mulighed for kommunalt tilskud

Hvem står bag gymnastikkurser.dk

Min passion er gymnastik og gymnastikken hvor vi udvikler og dygtiggøre gymnasterne. Dygtige gymnaster kommer med dygtige trænere.

Derfor har jeg lavet firmaet Gymnastikkurser.dk, hvor jeg ønsker gennem inspiration og kurser, at være med til at uddanne gymnastiktrænere.


Jeg hedder Claus Højen er 44 år og har dyrket gymnastik gennem mange år. Jeg har gennem mine mange år, som gymnast været aktiv på mange forskellige hold,  repræsentationshold, eliteholdet fra gymnastikhøjskolen ved Viborg og på 1. divisions konkurrencehold.

Jeg har været instruktør lige siden jeg, som 13årig var på hjælpeinstruktørkursus. Jeg har har været involveret i trænergerningen på næsten alle slags hold fra forældre/barn-, til  repræsentations- og 1. divisionshold.


Jeg er uddannet gymnatikinstruktør fra Viborg Idrætshøjskole, som ergoterapeut fra Sundheds CVU nord (UCN / Professionshøjskolen Nordjylland). Gennem en lang årrække har jeg arbejdet som konsulent for DGI-Nordjylland, jeg har været medejer af redskabsfirmaet gymnashop og nu er jeg ansat på Sportsefterskolen Aabybro hvor jeg blandt andet er ansvarrlig for springlinjen.


Jeg er gift med Anne, som også har brugt meget af sin tid på gymnastikken. Sammen har vi tre børn, Amalie, Astrid og Christoffer.


Alle tre går selvfølgelig til gymnastik 😊

MØDE INSTRUKTØRERNE HOS GYMNASTIKKURSER.