Inspirationsside til FORLÆNS RULLE

Navn

Forlæns salto hele banen


Beskrivelse

Redskabsopstillinger til opbygning af den forlæns salto.


Beskrivelse af opstillingen

Der er opstillinger, som starter med den allerførste forlæns rulle og frem til til den færdige salto.


Opmærksomhedspunkter


Navn

Den aller første forlæns rulle


Beskrivelse

Gymnasten sidder på knæ på kanten af airtracken, hænderne er på underlaget som ligger på gulvet. Gymnasten skal sætte sin pande helt ind mod siden af airtracken.


Beskrivelse af opstillingen

Her bruger vi en airtrack (kan erstattes af andre redskaber i samme højde) og et landingsfelt. De skal stilles op, så der bliver en niveauforskel.


Opmærksomhedspunkter

Gymnasten får panden helt ind mod kanten, så vi arbejder med kugle-positionen rundt i rullen.

Navn

Forlæns rulle på skråkile.


Beskrivelse

Med denne opstilling begynder gymnasterne at arbejde med en forøvelse til forlæns salto. Der trænes fart i rotation, og gymnasterne træner afsættet og landingen til deres forlæns salto.


Beskrivelse af opstillingen

Denne opstilling består af en airtrack, en skumplint og et landingsfelt. Skumplintenes ene ende er sat op på airtracken, så der dannes et skråplan. 


Opmærksomhedspunkter

Gymnasten skal holde kugle-positionen rundt i rullen.

Navn

Forlæns rulle på akumplint.


Beskrivelse

Med denne opstillingen træner gymnasterne afsæt til den forlæns salto og arbejder med balance i deres landing. Øvelsen kan fint laves med fart i tilløbet, så der kommer højde på saltoen.


Beskrivelse af opstillingen

Består af en airtrack, en skumplint og et landingsfelt.

Skumplinten står på airtracken, landingsfeltet er for enden af skumplinten.


Opmærksomhedspunkter


Navn

Forøvelse til dobbelt salto


Beskrivelse

Det er en opstilling, hvor gymnasterne kan træne to ruller lige efter hinanden. Det giver dobbelt så mange gentagelser og træner at gymnasterne holder kuglepositionen mellem de to ruller. En forøvelse til dobbeltsaltoen. Vi udnytter niveauforskellen til at holde tempoet oppe i springet. 


Beskrivelse af opstillingen

Denne opstilling består af to skumplinte, en stående på airtracken og en på gulvet.


Opmærksomhedspunkter

Flowet imellem ruller, skal holdes ved at gymnasten holder kuglepositionen.

Navn

Forøvelse til forlæns salto m. 1/2 skrue.


Beskrivelse

I denne øvelse er det vigtigt, at drejning til den halve skrue først bliver lavet, når gymnasten sidder på enden af saltoplinten. Dette sikrer at skrutidspunktet til udlukningskruen er rigtigt - lige inden landingen i springet.


Beskrivelse af opstillingen

Opstillingen består af en saltoplint og noget at lave afsæt på, f.eks. en airtrack.


Opmærksomhedspunkter

Opstillingen skal være i en højde, der er lidt over hoftehøjde på gymnasterne. Retningen gymnasten skal skrue til, er den sammen som afsætsbenet i håndstand. Hvis gymnasten skubber med venstre ben til håndstanden, så skal gymnasten også dreje til venstre i skruen.

Navn

Forlæns salto i trampet


Beskrivelse

Gymnasterne træner færdigheden afsæt-afsæt. De skal kunne gribe deres landing - altså holde spændingen, samtidig med at de skal spænde imod skubbet fra trampolinen. Herved udnytter gymnasten afsættet fra trampolinen, til at få fart i saltoen.


Beskrivelse af opstillingen

Vi bruger en trampolin, en landingsmåtte og en skumplint. 

Vi stiller trampolinen, så den kommer til at stå omvendt, den skal næsten være vandret. Det kan være nødvendigt at hæve forenden af trampolinen. Afsætsplatformen skal vi, i starten, have i samme højde som trampolinkanten.

Efter trampolinen har vi en skumplint, som saltoen kan laves oppe på eller over.


Opmærksomhedspunkter

Sikre alt står stabilt, og der er plads opkring opstillingen.

Kontaktoplysninger

Gymnastikkurser

Bispehaven 70

9440 Aabybro

CVR-nummer: 38045555

Bankoplysninger: 7454 0001225434

Telefonnr.: +45 51945658

E-mail: claus@gymnastikkurser.dk

Samarbejdspartner

Gymnashop.dk